søndag den 6. maj 2007

Fantastisk Flickr




Så er der gang i min Flickr-konto. Jeg har ofte brugt Flickr, både til hjemmeside og storskærm, men nu er der også et af mine billeder at finde der. Jeg fortsætter forårstemaet, nu fra min have:
øv, så virker det bare ikke, jeg må vist kalde på hjælp en anden dag.

RSS-læser

Jeg må hellere se at få fortalt at jeg faktisk har fået oprettet min Google Reader. Jeg har valgt at abonnere på 2 feeds, som jeg allerede får som nyhedsbreve, for at tjekket hvad jeg synes, der er smartest.

torsdag den 12. april 2007

Profilbillede

Nu har jeg sat et billede ind, men hvordan mon jeg kan flytte det rundt på siden??

En dejlig dag



Sådan en dag kan man kun være glad.
Kirsebærtræerne står i haven, og vi kan se dem fra frokoststuen, sal og mødelokale.
I dag blev der tid til at revidere.Tegneserier og håndarbejdsblade stod for tur, og det ser jo lækkert ud, når de står i orden og man også lige luger de slidte ud.

onsdag den 11. april 2007

Åben internetcafé

I eftermiddags kom der et ungt par sammen med deres lille søn. De ville gerne have hjælp til at kommunikere med familien, som bor langt væk.
Efter lidt snak blev vi enige om at SKYPE ville være en god ide. De har selv pc og internet derhjemme, og jeg tror de kan downloade programmet og oprette konto efter at de begge prøvede det med lidt vejledning her på biblioteket.
De ville også have hjælp til at anskaffe et webcam, så jeg viste dem hjemmesiden www.edbpriser.dk (et link fra www.bng.dk ). Samtidig fik vi også lige en snak om, hvad man skal være opmærksom på, hvis man handler på nettet.
Kvinden bad mig tjekke om hendes mail var korrekt oprettet, for hun havde ikke helt forstået alle spørgsmålene, da hun oprettede den, men det så helt fint ud, så hun var glad.
Imens gik junior rundt og "læste bøger", legede med de dejligt store ludobrikker, og forsøgte at snuppe min blyant.

Velkommen


Her er min blog, startskuddet på mine 23 ting og dagbog for mine udfoldelser.
Jeg tror også, jeg vil bruge den til at berette lidt om livet som bibliotekar på Vigerslev Bibliotek. Hvad sker der mon?
Indtil videre kan I selv se på Vigerslev Bibliotek